Pædagogik

Børnehaver

Hverdagen i en Rudolf Steiner børnehave og vuggestue er tilrettelagt ud fra en ide om hvad et barn er, og hvad det har brug for. Barnet udvikler sig og lærer gennem efterligning, og dette er bestemmende for den voksnes handlinger og holdningen til barnet.

Den voksne beskæftiger sig med gøremål, som børnene umiddelbart kan forstå, og som har betydning for hverdagslivet f.eks. omsorg og pleje; madlavning, opvask og oprydning; afholdelse af aktiviteter såsom tegning og malning, samt forberedelse af en af de mange årstidsfester.

For at børnene kan føle sig trygge er hverdagen struktureret omkring faste aktiviteter såsom sangleg, eventyrfortælling, måltider og perioder med leg.
I indretning af hus og have lægges vægt på, at børnenes sanser skal glædes ved smukke og naturlige materialer, farver og former, som giver inspiration til leg og udvikler fantasien.

Børnene modtages med et håndtryk, hvor pædagogen danner sig et billede af, hvordan netop dette barn har det lige nu.

Skoler

På en Rudolf Steiner skole er undervisningen tilrettelagt, så menneskets tre grundkræfter: tanke, følelse og vilje stimuleres og styrkes ligeværdigt. Derfor lægges der vægt på, at boglige, håndværksmæssige og kunstneriske fag alle har plads i skoledagen og at eleven lærer at arbejde seriøst med sit fag – uanset hvor de umiddelbare kompetencer og interesser ligger.

På en Rudolf Steiner skole er det faglige niveau på linje med folkeskolens, men måden, der undervises på er anderledes. Målet er, at barnet udvikler sig til et frit, tillidsfuldt, socialt og engageret menneske. Et centralt træk i skolens læreplan er den erfaringsorienterede – fænomenologiske – tilgang til undervisningsstoffet. Eleverne skal først opleve, undre sig og stille spørgsmål og så have forklaringer.

Alle elever på en Steinerskole spiller musik. Det træner viljen, når man skal øve sig, følelsen, når man skal spille sammen med andre og intellektet, når man skal forstå og tolke musikken.

Helsepædagogik

Rundt omkring i Danmark fi ndes store og små skoler, bo-steder og institutioner for udviklingshæmmede mennesker, som bygger på et antroposofi sk grundlag.

Dette grundlag betyder, at den udviklingshæmmede ses som et menneske med en grundlæggende sund indre kerne. Det betyder, at man møder den udviklingshæmmede som en menneskeligt ligestillet, der blot har nogle særlige problemer, som kræver særlig omsorg. Ved at fokusere på det sunde frem for på begrænsningerne hos den udviklingshæmmede, så opstår der udviklingsmuligheder, som man ellers ikke så let får øje på.

For at den indre kerne kan styrkes og stimu leres, så skal hverdagen være forudsigelig og genkendelig. Derfor har en fast rytme gennem dagen, ugen og året stor betydning. Rytmen er som et åndedræt, den giver mulighed for at være til stede i nu'et.

Mange helsepædagogiske institutioner arbejder med skuespil, maling, musik og bevægelse, fordi mange udviklingshæmmede har et stort potentiale på disse kunstneriske områder. Her får de plads til at udtrykke sig på trods af deres handicap.

En film om |børnehaven Nokken

En film af Fantom Film.

Del 1 - link til ny side - siden indeholder en film i flash der fylder 54 Mb. Med 1 Mbps ADSL download kommer det til at tage ca 7 minutter at åbne siden.

Del 2 - 55 Mb

Del 3 - 55 Mb

Del 4 - 30 Mb

WORKSHOPS 18-19. SEPTEMBER

Lørdag kl. 14.00 - 15.00 og Søndag kl. 10.30 - 11.30:
Hvordan kan vi mødes nutidens børn?

Helle Heckmann er international repræsentant fra Sammenslutningen af Rudolf Steiner børnehaver i Danmark og mangeårige leder af en Rudolf Steiner børnehave i København.

Tine Fristrup er lektor, ph.d. fra DPU forsker indenfor området pædagogisk refleksion, og har i denne egenskab deltaget i arbejdet med læreplaner i et Rudolf Steiner børnehus, hvor hun også har været forælder.

Tasha Buch er ph.d.-studerende ved DPU med forskning indenfor medieantropologi og –sociologi samt uddannet lærer fra Sophia Rudolf Steiner Lærerseminariet.

Deltagerne vil hver især ud fra deres vinkel belyse de potentialer waldorfpædagogikken indeholder set i relation til de krav og forventninger, som et senmoderne samfund fordrer af kommende borgere.

Er det bare en historisk reminiscens, en romantisk niche-produktion, eller har pædagogikken nutidig samfundsrelevans? Bidrager pædagogikken til forståelse af nutidsbørn og deres særlige behov eller opdrager vi simpelthen tidens børn til et fremtidigt samfund, der ikke vil slippe fortidens forestillinger om ’det gode børneliv’? Kunsten at opdrage er central i Rudolf Steiners waldorfpædagogiske refleksioner, men har vi gjort den pædagogiske refleksion til en didaktik med dertilhørende manualer for ’det gode børneliv’?

Disse spørgsmål, som der ikke findes enkle svar på vil blive vendt og udfordret af de tre deltagere i workshoppen.

Søndag kl. 10.30 - 11.30: Hvad er god inklusion af udviklingshæmmede?

Helle Hansen er medinitiativtager til Levefællesskabet Hertha, hvor mennesker med psykiske handicap lever integreret med såkaldt almindelige mennesker.
Her er et integreret fællesskab, som begge parter har valgt.

Kitt Boel er næstformand i Landsforeningen LEV og har i mange år engagereret sig i at skabe gode muligheder for for udviklingshæmmede mennesker i Danmark.

  Helle og Kitt ser forskelligt på, hvad der er god integration eller inklusion. Hvor Helle er bekymret for, at nogle udviklingshæmmede tabes på gulvet i de aktuelle inklusionsbestræbelser, så er Kitt snarere bekymret over, at udviklingshæmmede afsondres fra samfundet i institutioner.

Mød to kloge kvinder med stor erfaring til en nuanceret debat.

Paneldiskussion søndag kl. 13.30-15.00: Tidligere steinerelever fortæller om, hvad skolen har betydet for dem.

Peter Jonas Thiesen, cand. mag. moderne kultur, billedkonsulent Polfoto
Johannes Pedersen, arkitekt, partner og medstifter af firmaet NORD
Jakob Laursen, underdirektør, Buisness Intellegens, Alka Forsikring
Thea Mikkelsen, cand mag.moderne kultur/can.psyk., konsulent og leder af Center for Kreativitet, byrådsmedlem i Gentofte Kommune for Det Radikale Venstre
Jesper Platz, produktionsdirektør i Novo Nordisk, phd/forsker
Torquil Watt, cand. med., phd 1. reservelæge på endokrinologisk afd. Rigshospitalet, forskningsleder på projekt om livskvalitet for Thyreoidapatienter
Mette Korsgaard, læreruddannet og nu antroposofisk uddannelse, klasselærer på Vidar Skolen.
Cecilie Cornett, cand.psyk., organisationpsykolog og samtalepartner
Christina Lærke Vilhelmsen, jordemoder

Se hele programmet her.