
Jordbrug
Det biodynamiske jordbrug har mange holdninger og praktiske metoder til fælles med det økologiske jordbrug, men der er også forskelle. En væsentlig forskel er de detaljerede anvisninger på, hvordan man som biodynamisk landmand kan styrke det levende på alle områder i jordbruget. Formålet er at skabe de sundest mulige fødevarer til forbrugerne på basis af en humusrig og frugtbar jord.


WORKSHOPS 18-19. SEPTEMBER
Søndag kl. 11.00 - 11.45: Fødevarer – med liv, sjæl og identitet
Vore fødevarer har for længst mistet deres uskyld. De fleste forbrugere er i dag helt på det rene med, at de forarbejdede fødevarer i supermarkedet er industrielle produkter, fremstillet af råvarer der er produceret på ’landbrugs-fabrikker’. De idylliske billeder på indpakningen er fortid.
Hvis vi vil ha de billige fødevarer på hylderne i supermarkedet, så kommer vi næppe uden om mekaniserede og effektive landbrug. Men hvad er så prisen for dette? For landmanden og hans familie? For dyrenes velfærd? For miljøet? Og sidst, men ikke mindst, hvad er prisen for vores og de kommende generationers sundhed?
Mister vore fødevarer langsomt dét vibrerende liv, der karakteriserer gode råvarer? Hvad blev der af de lokale produkter med unikke kvaliteter? Er Samsø-ost stadig Samsø-ost? Eller hvad med Lammefjords-gulerødder? Vildmose-kartofler? Giver det overhovedet mening at tale om fødevarer med sjæl og identitet hér? Er det blot en nostalgisk utopi? Og hvis ikke, hvad er da vejen frem?
Se hele programmet her.
Smag på biodynamikken ved |Frederiksberg Have
I weekenden den 17.-19. september disker biodynamiske producenter og forhandlere op med smagsprøver på en lang række fødevarer i Det Kgl. Danske Haveselskabs Have, der ligger ved indgangen til Frederiksberg Have i København. Det foregår i det biodynamiske madtelt, hvor man både kan smage på og købe biodynamiske produkter. På menuen står desuden oplysninger om biodynamisk dyrkning og forskning i fødevarekvalitet.
Åbningstider: fredag kl. 16-19, lørdag kl. 10-20, søndag kl. 10-16. Der er gratis adgang.
Mød disse avlere og forhandlere:
- Kiselgården med deres grønsager
- Mejeriet Naturmælk med mælk, smør og egne oste samt oste fra
- Kristiansminde Gårdmejeri
- Bageriet Aurion med brød, mel og grødblandinger
- Bellingehus Frugtplantage med æbler og most
- Helios med safter, børnemad, grissini, pastasovs m.m.
- Milskompaniet med kaffe
- Pétillant med vine
Er man mere sulten, kan man købe sandwich og salater af biodynamiske og økologiske råvarer, lavet af det lokale madfirma Helbæk og Hansen
Det biodynamiske madtelt er en del af det store arrangement Mennesket i Midten, der viser mange eksempler på, hvordan man arbejder praktisk med anvisninger fra Rudolf Steiner, f.eks. pædagogik, socialterapi, medicin, kunst, bankvirksomhed og forskning.