
Bankvirksomhed
Det er mindre kendt at Rudolf Steiner engagerede sig stærkt i samfundsdebatten, særligt i årene efter 1. Verdenskrig, hvor Tyskland og Østrig var i kaos. Steiner udarbejdede en analyse af samfundets grundstruktur, opdelt i 3 sektorer, der hver for sig har sine optimale betingelser for at kunne fungere til bedste for hele samfundet: Erhvervslivet, det retslige liv (staten, kommunerne og deres funktioner) og ånds- og kulturlivet, der bl.a. omfatter undervisning og forskning.

I Danmark står Merkur Andelskasse som eksponent for denne type bankvirksomhed, hvor udlån sker ud fra såvel økonomiske som etiske, sociale og miljømæssige vurderinger. Ved at fi nansiere virksomheder og institutioner ud fra disse kriterier påvirkes samfundsudviklingen aktivt i en mere bæredygtig retning, både for mennesker og natur.

Som kunde i Merkur er du med til at fremme en bæredygtig samfundsudvikling. Biodynamiske og økologiske jordbrug kan være betydeligt mindre CO² udledende end konventionelle jordbrug.
WORKSHOPS 18-19. SEPTEMBER
Lørdag kl. 11.00 - 11.45: Bankens opgave i samfundet
Carsten Revees, som er direktør i Nordea og Lars Pehrson, som er direktør i Merkur Andelskasse vil tale ud fra temaet:
Hvilken rolle har bankerne i dagens samfund? De beskrives ofte som om de blot er virksomheder blandt andre virksomheder. Ikke mindst finanskrisen har vist, at det spiller en rolle, hvordan bankerne forvalter deres opgave i samfundet - en opgave der bl.a. omfatter muligheden for tryg placering af opsparing, fordeling af kapital til nye investeringer i samfundet, samt gennemførelse af betalinger og andre transaktioner.
Workshoppen vil belyse emnet fra to bankers synspunkt - en mindre andelskasse med en stærk holdningsmæssig profil og en skandinavisk storbank, der også har markeret holdninger til en række samfundsspørgsmål.
Lørdag kl. 14.00 - 14.45: Hvad kan man gøre med penge?
Lars Pehrson, som er direktør i Merkur Andelskasse vil indlede med at tale ud fra temaet:
”På samfundsniveau tales der om penge hele tiden. På det personlige niveau er det derimod ofte noget, vi ikke taler om. Hellere overlader vi det til andre at tage sig af "alt det med pengene" - revisoren, banken, ægtefællen.....
I denne workshop vil vi med hjælp fra enkle eksempler undersøge, hvad vi faktisk kan gøre med penge, og hvilken virkninger, de har".
Søndag kl. 11.00 - 11.45: Penges forhold til frihed og ansvar
Morten Gunge, som er bestyrelsesformand i Merkur Andelskasse vil indlede med at tale om temaet:
Det ligger i den øgede individualisering, at der også er mange som udvikler evner til at tage et ansvar på sig, som rækker langt i både rum og tid. Penge kan være med til, at der kan organiseres delagtighed på mange måder i de lokale og globale afhængighedsforhold.
Se hele programmet her.